Statuen blev fundet i 1506 på Oppio-højen i en del af Neros Gyldne Hus, som ligger i Rom. Lige nu befinder statuen sig i Vatikanet.
Den forestiller en mand og to drenge, som kæmper mod tre slanger.
Den har været brugt som inspiration af bl.a Michelangelo.
Én version af myten fortæller at, Laokoon, som er Apollons præst i Troja, blev straffet, da han advarede Trojanerne om den trojanske hest.
Der er meget forskellige dateringer af denne skulptur; nogen mener den er fra 200 f.kr, hvor nogen daterer den helt op til 100 e.kr, da man er i tvivl om det er en kopi eller en original. Der findes nemlig ingen kilder fra før-augustæisk tid, hvor både faren og de to sønner dræbes. Det bliver først nævnt i Virgils Æneiden, at der er en fortælling om, at de alle tre dør. Udover det er den lavet i en slags marmor, som først blev brugt fra 50 f.kr.
De hellenistiske træk er tydeligt repræsenterede på denne skulptur.
Muskulaturen er meget naturalistisk og realistiske.
Håret er meget krøllet og fyldigt, og er altså gået lidt væk fra grydehåret fra tidligere perioder, som feks. klassisk og Acharisk. Ansigterne har nu fået lidt mere følelser og udtryk, og øjne, ører og næse er blevet mindre. Ansigtet er blevet mere realistisk. Klædet under personerne har også folder, hvilket også er karaktaristisk for perioden.
Muskulaturen er meget naturalistisk og realistiske.
Den miderste person står i en udvidet kontrapost; altså vrid i hoften, det ene ben fremme og løftet hæl, men så alligevel også lidt vildere med et løftet knæ. Man ser altså den såkaldte “s-kurve”. Skulpturen er igen meget “action-packed” og repræsenterer det der sker i momentet, altså lige nu og her. De er altså blevet mere dynamiske og er ikke statiske mere.
Personernes muskulatur er realistisk, og bevæger med personerne. Bla. knæ og arm-, mave- og benmuskler er blevet mere realistiske.
Håret er meget krøllet og fyldigt, og er altså gået lidt væk fra grydehåret fra tidligere perioder, som feks. klassisk og Acharisk. Ansigterne har nu fået lidt mere følelser og udtryk, og øjne, ører og næse er blevet mindre. Ansigtet er blevet mere realistisk. Klædet under personerne har også folder, hvilket også er karaktaristisk for perioden.
