Et gallerpar

Keltiske stammer, som trængte ned over Lilleasien og Middelhavsområdet nord og østfra i det 3. århundrede.

De medbragte børn og koner, fordi de var nomader. De var i mange slag mod atteliderne, som de oftest tabte.

Attalos I (241-197) opstillede mange monumenter til minde om sejrene i slagene.

Denne skulptur er en kopi af ‘Et gallerpar’, som er en del af Ludovisi gruppen, hvor også ‘Den døende galler’ indgår.

Kopierne er opstillet i marmor, men blev oprindeligt lavet i bronze.

Karaktertrækkene for gallere var oftest visse etniske træk som kraftigt og stridt hår og grove ansigtstræk.

Mændene havde overskæg og ikke fuldskæg og de bar en guldring rundt om halsen, som kaldes for en torque.

Manden på Ludovisi gruppen har dræbt sin kone og er igang med at stikke sig selv, fordi han hellere vil dræbe sig selv end at dø ved fjendens hånd.

Det er meget karakteristisk for hellenistiske skulpturer, at de sker i de mest action-packed situationer.

Der er stor forskel på bevægelsen, som skaber en kontrast i skulpturen. Manden er i færd med en meget stor aktiv bevægelse, som også viser hans muskulatur. Han kigger mod en fjende. Kvinden derimod er livløs og meget passiv i øjeblikket og hele kroppen er dækket til med klæder.

Skulpturen er pyramidal, hvilket betyder, den er pyramideformet og mandens bevægelse gør, at den bliver en smule spiralformet.

Kvinden og mandens bevægelser går imod hinanden, og de har det vrid i deres overkrop, der er karakteristisk for den hellenistiske periode.
Manden står i en kontrapost stilling, og har den ene hæl løftet og venstre ben forrest. Derudover laver han et vrid i kroppen, som også ses på kvinden.

Fordi manden også drejer hovedet kan man se på skulpturen fra flere forskellige vinkler.

Mandens muskulatur er meget naturlig og er opridset, som det nok ville se ud i virkeligheden, hvis det var en muskuløs mand, der stod i samme position. Der er også blevet gjort meget ud af hans muskulatur omkring knæene. Udover det passer deres udseende også på hvordan