I 278 kom tre stammer på Bosporus ned i det pergamenske rige hvor Attalos var konge, og da de var nomader, så havde de børn og kvinder med. De kæmpede som mod Attaliderne som besejrede gallerne flere gange. Det afgørende slag fandt sted i 228 hvor gallerne faldt.
Attalos, som jo var stor kunstelsker, opstillede flere monumenter til minde om disse sejre. En af de skulpturer som man har lavet kopier af og bevaret er "den døende galler.” som også var en del af Ludovisigruppen.
Dette er en marmorkopi af den originale bronzeskulptur.
Den døende galler sidder med blodet løbende fra et sår under højre bryst og tager sig til låret i smerte.
Han er nøgen, med undtagelse af den karakteristiske snoede guldring omkring hans hals, og hans hud har en tyk og næsten læderagtigt, tekstur.
Der er en spænding og et vrid i kroppen, hvilket ses tydeligt ved de mørke linjer i mavemuskulaturen, over navlen, og i de tydelige sener i armene og benene. Hans ansigt er fortrukket af smerte, hvilket kan ses i hans rynkede pande på billede 2.
Han er faldet om ovenpå sit skjold, og et sværd og et buet horn
ligger ved hans side.
Det skal dog siges, at både hornet og sværdet er blev tilføjet senere, da den blev restaureret, og muligvis slet ikke har noget at gøre med den oprindelige skulptur.
Ud fra billede 3 kan man konkludere at det har været meningen at man skulle se skulpturen fra fronten. Skulpturen er dog også lavet færdig på bagsiden, men pga. det meget stærke vrid i kroppen udelukker skulpturen næsten omverdenen.
